På billedet har vi lige modtaget et nyt træk vintønder fra Spanien, og er ved at gøre dem klar til bearbejdning og opbevaring.
Vi tager kun de fineste 1. sorterings vintønder hjem til vores lager i Holstebro. Vores eksterne agent sørger for, at vintønder er af højeste kvalitet inden vi henter dem hjem til Danmark.
En vintønde - et hav af muligheder
Charmen ved en brugt vintønde er dens unikke patina, som stammer fra efterfyldninger, omstikning af vin og transportprocessen. Af den grund er ingen vintønder ens, man kan derfor aldrig købe en brugt vintønde, som er præcis magen til naboens.
Vintønder er utrolig robuste og kan både bruges indenfor og udenfor. En vintønde kan stå udenfor i alt slags vejr i mange år, uden at man skal bekymre sig om at den falder fra hinanden.
Dertil skal dog siges, at vintønden med tiden bliver grå i farven, når den stilles udenfor. Vintønder er lavet af egetræ, der ligesom så alle andre træsorter ændrer udseende, når det står udenfor i længere perioder med regn, direkte sollys osv.