Bødkerfaget

Tilbage i tiden hvor plastik endnu ikke var opfundet, blev varene opbevaret i trætønder. Dem ser man, med en enkelt undtagelse - fastelavnstønden, ikke mange af nu om dagen.

De færreste tænker sikkert på, hvordan fastelavnstønden er blevet til, når de slår til den for at blive kattedronning eller -konge. Men at lave tønderne er nok det sidste stykke arbejde, som bødkerne i stor stil udfører i dag.

Bødkernes speciale er - eller var - netop at lave tønder. Ikke til at slå i stykker, men til at opbevare mad- og drikkevarer i. Før køleskabenes og dybfrysernes tid fandtes andre måder at lagre fødevarer, så de kunne holde sig. Man syltede og saltede, bryggede øl og kærnede smør –og i mange tilfælde var emballagen en trætønde.

Tønderne blev lavet i mange størrelser, fra de helt små smørdritler til de store vinfade. Teknikken bestod i at lave et antal stave, der hver for sig blev skåret i en let buet facon. Træet havde ligget til tørring i op til flere år.

Bødkerens vigtigste værktøj var krumkniven, der havde et håndtag i hver side, så man ved at trække kniven mod sig, kunne skære stavene tilrette. Når de var færdige, blev de lagt tilrette, så de var klar til at blive ”rejst”, dvs. samlet i tøndefacon. Derefter skulle de forsynes med træ- eller jernbånd, som blev bundet stramt rundt om stavene. Til sidst blev der boret et spunshul, der kunne forsynes med en taphane, så et evt. flydende indhold kunne tappes af.

Bødkerfaget døde ud i 1960’erne, hvor plastik- og metalemballage havde gjort tønderne overflødige, og dybfryserne kom på markedet. Tilbage var så kun småproduktion af baljer til at plante blomster i - og så fastelavnstønderne, men det kan en håndværker jo ikke leve af at fremstille. I dag er der kun en håndfuld aktive bødkere tilbage i Danmark.

Bødkeriet var et byhåndværk, og ikke særlig udbredt på landet. Bødkerne eksisterede side om side med de virksomheder, der brugte tønderne - f.eks. bryggerier. Mange bryghuse og brændevinsbrænderier havde egne bødkere ansat. Nu møder vi ikke bødkeren mere. Og dog: Vi bruger nogen gange udtrykket ”at falde i staver”. Det stammer fra bødkerens arbejde, for det var det, der skete med tønden, hvis han ikke var omhyggelig med sit arbejde!