Træbadekar

Træbadekar er en nydelse for øjet og sind... Her på Bødkeriet kan du få bødkerens håndlavede træbadekar lavet i teak. Badekarene findes også i en udgave som boblebad! Måtte du ønske det, laver vi også en tilhørende badebænk, skammel eller håndvask. Dansk håndværk når det er bedst. 

Efter mange år med produktion af badekar i forskellige træsorter (fyr, ege, ask eller teak) har vi lært at kun en træsort lever op til vores kvalitetskrav. For at opnå et træbadekar som er formfast og kan modstå både det tørre og det våde element egner sig kun teak.

Derfor produceres der fremover hovedsageligt kun teaktræs badekar hos Bødkeriet Holstebro. Stavene holdes sammen af galvaniseret båndjern, rustfrit stålbånd eller messingbånd.

Fordele ved et teaktræbadekar er:

  • håndlaves efter mål
  • holder vandtemperaturen i længere tid
  • har skridsikker bund

Ulempe ved et teaktræbadekar er:

  • at træ er et levende materiale som bliver ved med at arbejde. Dette medfører at karret med tiden kan blive mere eller mindre utæt.

For at gøre karret tæt igen kræves det en efterspænding, hvilket skal udføres på bødkeriet i Holstebro. Fragtomkostningerne er for kundens regning. Arbejdet udføres uden beregning.

Se mange flere billedere af vores træbadekar i vores galleri.

Træbadekar - Priser

Prisen på et teaktræsbadekar med standardmål ca. 135x75x60 er 19.400,00 kr. incl. moms.

Diverse tillæg:

Bord / ryglæn 900,00 kr.
Forkromet afløb, gummiprop inkl. montering 850,00 kr.
Forkromet afløb, push-up inkl. montering 1.150,00 kr.
Messing afløb, gummiprop inkl. montering 1.150,00 kr.
Linolie behandling 600,00 kr.
Opsving 1.600,00 kr.
Messingbånd 1.600,00 kr.
Rustfritstålbånd 1.500,00 kr.
Boblebad pumpe + 12 dyser 12.000,00 kr.
Firkantet form 3.000,00 kr.
Todelt låg 3.500,00 kr.
Levering Jylland & Fyn: 650 kr.
Levering Sjælland: 800 kr.

Gratis efterspænding af bånd, hvis det bliver nødvendigt. Træ er et naturprodukt, det vil i nogen tilfælde arbejde en smule.

Leveringstid er som udgangspunkt 4-8 uger.